Højskoledagen i Vanløse Kirke giver dig næring til krop og sjæl med spændende og vedkommende foredrag, sang, fællesspisning, sommerkoncert og gudstjeneste.
Højskoledagen finder sted i Vanløse Kirke og sognehuset:
Søndag 19. juni kl. 10.30-16.00
Efter to års aflysninger pga. corona er sommerhøjskolen tilbage i form af et dagsarrangement.
Kom og lad os nyde solen, sommeren og hinandens selskab med gudstjeneste kl. 10.30, frokost og fællessang, inden samfundsdebattør m.m. Özlem Cekic byder på Dialogkaffe.
Når mennesker mødes.
Med afsæt i Özlem Cekics oplæg fortsætter vi samtalen – to og to – om møder i vores eget liv.
Özlem Cekic tror grundlæggende på, at der er mere, der binder os sammen, end der skiller os ad. Derfor har hun inviteret sig selv hjem til en lang række forskellige danskere – både folk hun var enige med, og folk hun var rygende uenig med. Hun kalder det ”dialogkaffe”, hvor formålet ikke er at overbevise, men at lytte, forstå, skabe dialog og finde frem til fælles løsninger og en fælles forståelse for hinanden – i håb om, at de i fællesskab kan bygge broer frem for at grave grøfter. Med udgangspunkt i sine erfaringer kommer hun med oplæg til debat. Og så kommer Özlem Cekic også med et bud på, hvad man selv kan gøre for at række hånden ud til de mennesker, man måske tror, man intet har til fælles med.
Foredrag og debat følges op af kaffe og et glas i haven.
Pris: 50 kr.
Tilmelding: Klik her