Tårnuret i Vanløse Kirke

Kirkeuret i Vanløse Kirke er skænket i 1918 som en gave fra grosserer Robert Gnatt i anledning af kirkens 10 års jubilæum. Tårnuret blev indviet Pinsedag 1920.

Tårnuret blev leveret af tårnurmageren Bertram Larsen i samråd med kongelig bygningsinspektør arkitekt Magdahs Nielsen R. af Dbg. På klokken som er monteret i "lanternen" øverst i kirketårnet står giverens navn, dato og et vers forfattet af Gnatt: "Meld tid, stem fred, når sol står op og sol går ned".

 

Tårnuret set indefra kirketårnet i Vanløse Kirke

 

Videoer med tårnuret i Vanløse Kirke

Øverst i kirkens tårn hænger timeklokken, som angiver, hvad klokken er. Trækonstruktionen heroppe har omkring 100 år på bagen og vidner om godt håndværk.

Et kig ind til pendulet og tandhjulene, der trækker viserne på tårnuret rundt.

At trække tårnuret op er ingen spøg. Kirketjener Britt Vangsbæk er heldigvis i god form og trækker hver uge urværk og penduler op på kirkens over 100 år gamle ur.

Vidste du, at tiden går langsommere om sommeren end om vinteren? Det er ihvertfald tilfældet på kirkens ur. Kirketjener Britt Vangsbæk fortæller her, hvordan dét kan lade sig gøre!

 

Billeder fra tårnurets opførelse og indvielse i 1920

Indvielse af kirkens ur, pinsesøndag 1920

Indvielsen af kirkens ur, pinsesøndag 1920. Opstilling ved kirkedøren i østgavlen. Forreste række fv.: V. Hansen. Th. Frederiksen, Arentoft, R. Gnatt (med bowlerhat), fru Mogensen, pastor Wamberg (med høj hat), ukendt, fru Gnatt, Fru Wamberg, fru Pugh. (Vanløse Bydels historiske arkiv)

Klokke på arbejdsvogn 1920

Klokke på arbejdsvogn, klar til opsætning i kirken "skænket af R. Gnatt 1920" med inskription digtet af R. Gnatt: Meld Tid, stem Fred naar Sol staar op og Sol gaar ned".  (Vanløse Bydels historiske arkiv)

Opsætning af tårnur 1920

F. Bertram Larsen, Taarnurfabrikant