Indsamlinger | Vanløse Sogn

Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Indsamlinger

Vi takker for ethvert bidrag!

Hver søndag samles der ind til velgørende formål i forbindelse med gudstjenesten, en såkaldt kollekt. Formålene skifter fra søndag til søndag og annonceres i meddelelserne efter søndagens prædiken. Indsamlingen kan støttes kontant via de opsatte kirkebøsser i våbenhuset eller via overførelse af en pengegave med MobilePay.

Udover søndagens indsamlinger samles der også ind ved gudstjenesterne i julen, påsken, Bededag, kristi himmelfart og pinsen.

 

Hvilke velgørende formål samles der ind til?

Der er tradition for i folkekirken at samle ind til sociale eller kirkelige formål. Det er menighedsrådet der beslutter, hvilke formål der skal støttes ved søndagens indsamlinger. Vanløse Kirke støtter bl.a. Vanløse Sogns Menighedspleje og Folkekirkens mission.

Vanløse Sogns menighedspleje forvalter de indsamlede midler (både indsamlet i kirken og testamentariske donationer) til gavn for de vanskeligt stillede i Vanløse Sogn. De uddeles hovedsageligt i form af julehjælp.

De indsamlede midler til Folkekirkens Mission (FKM) tidl. Ydre Mission fordeles til de missionsselskaber, som er medlem af FKM. Det gælder: Danmission, Mission Afrika, Den Danske Israelsmission, Promissio, Brødremenighedens Danske Mission og den kristne organisation Areopagos. Midlerne anvendes i organisationernes missionsarbejde til evangelisering, undervisning, støtte til kirker, diakoni og udviklingsarbejde både nationalt og internationalt.  Opgaver som organisationerne i mange år har udført som en del af folkekirken. 

 

Den årlige Sogneindsamling

Den anden søndag i marts samler vi ind til Folkekirkens Nødhjælps landsindsamling

 

Læs mere:

Om indsamlinger i folkekirken