FDF | Vanløse Sogn

FDF

FDF holder møder for børn og unge hver torsdag med mange forskellige typer af aktiviteter tilpasset børnenes alder. Vi lægger vægt på at være sammen med børnene om friluftsaktiviteter, samarbejdsaktiviteter, sang, andagter og m.m. Ud over torsdagsmøderne har vi musikundervisning mandag aften på tambourkorpsinstrumenter – og om onsdagen mødes de it-nørdede til workshops. 

Vi mødes i Sognehuset ved Vanløse Kirke hver torsdag

Kl. 18.15 til 19.45 for de 5 årige

kl. 18.30 til 20.00 for de 5-10 årige (sidste år i børnehaven til 4. klasse) og

kl. 18.30 til 20.30 for de 11-15 årige (5. klasse til 9. klasse)

En gang om måneden, typisk første torsdag, er der numlinge møde for de 3-4 årige. Tag far, mor, en bedsteforældre eller en anden voksen i hånden og kom til aktiviteter kl. 17, med efterfølgende spisning kl. 18.

Aktiviteter 

Centralt for det at gå til FDF er først og fremmest torsdagsmøderne. Her mødes børn, unge og voksne hver uge i deres patruljer og prøver sammen kræfter med alverdens spændende aktiviteter: Det kan være alt fra udendørs bål, pionering, vandreture, klatring og løb i alle afskygninger til indendørs krea-udfordringer, klassisk leg, teater, madlavning, førstehjælp eller samarbejdsmøder. Kun fantasien sætter grænser! 

Et stærk fællesskab

Kernen i FDF er fælleskabet. Det at lege, grine og tale sammen og  blive mødt med respekt uanset baggrund, alder og evner. FDF K 19 - Vanløse er et stort fælleskab på over 200 børn, unge og voksne, som mødes hver uge.

Læs mere på FDF K- Vanløses hjemmeside og følg os på Facebook og Instagram.

Ophavsret: