Vielse

Forår og sommer er som skabt til vielse!

Mange forbinder bryllupper med et stort udstyrsstykke. Sådan behøver det ikke at være for at blive en dejlig dag. Vi stiller os gerne til rådighed for en samtale om, hvordan jeres bryllupsdag kan blive som ønsket – uanset om tankerne går i retning af et stort eller et lille, intimt bryllup. Vi er vant til bryllupper i alle udgaver.

Kontakt kirkekontoret eller en af kirkens præster for nærmere information.

Et borgerligt indgået ægteskab/registreret partnerskab kan blive kirkeligt velsignet af vores præster.

Praktisk information

1. For at indgå ægteskab skal I have en prøvelsesattest, der ikke må være mere end 4 måneder gammel på vielsesdagen. Prøvelsesattest sikrer at I opfylder betingelserne for indgåelse af ægteskab. Du kan anmode om en såkaldt ægteskabserklæring på www.borger.dk

2. For at blive viet i Vanløse Kirke skal den ene af jer være medlem af Folkekirken for at vielsen er juridisk gyldig. 

3. Udover en prøvelsesattest skal kirkekontoret bruge navn og adresse på 2 vidner.  Vidnerne skal være tilstede under vielsen og være myndige. Ønsker I et bryllup uden gæster, kan kirkens personale være behjælpelige som vidner. 

4. Inden vielsen vil der være en samtale med præsten for at gennemgå vielsens forløb. Her vil der være mulighed for at drøfte salmer og evt.  musik og alt det praktiske i forbindelse med vielsen. Samtalen danner grundlag for præstens vielsestale.  

5. Efter vielsen vil I modtage en vielsesattest sammen med en lykønskning fra Vanløse Kirke.

evt. Blomster og lys skal aftales med kirkekontoret