Vi har savnet jer - Vanløse Kirke åbner dørene igen | Vanløse Sogn

Vi har savnet jer - Vanløse Kirke åbner dørene igen

Udgivet ons d. 20. maj 2020, kl. 13:53
Nyheder

Den 18. maj åbnede folkekirken som led i anden fase af genåbningen af Danmark. Derfor kan vi igen samles til gudstjeneste og øvrige menighedsaktiviteter i Vanløse Kirke.

Første gudstjeneste finder sted Kristi Himmelfartsdag d. 21. maj kl. 10.30. Afviklingen af gudstjenester og menighedsaktiviteter sker naturligvis i overensstemmelse med myndighedernes retningslinjer og med fokus på sundhed og sikkerhed for alle deltagere og ansatte. Vi har derfor kun plads til 34 deltagere i kirken efter de nye retningslinjer.

Vores øvrige arrangementer åbner langsomt op i den kommende tid. Babysalmesang er allerede godt igang og næste arrangement i kirken som åbner op vil være vores Krudtugler & Kirkemus.

Vi vil løbende holde jer opdateret her på hjemmesiden og på de sociale medier, når der sker ændringer i retningslinjerne for vores gudstjenester og aktiviteter.

Det vil ligeledes være her, du kan orientere dig om kommende arrangementer i takt med at de bliver åbnet igen.

Hvis I har nogle spørgsmål, er I velkomne til at skrive til kirkekontoret på vanloese.sogn@km.dk eller kontakte os pr. telefon 38 74 11 71.

Kirkens præster er som altid tilgængelige på mail og telefon for dig, som har brug for dette.

Ophavsret: