Møder, arrangementer og gudstjenester er aflyst til og med 10. maj 2020 | Vanløse Sogn

Møder, arrangementer og gudstjenester er aflyst til og med 10. maj 2020

Udgivet tor d. 12. mar 2020, kl. 10:53
Nyheder

Af hensyn til situationen lige nu omkring Corona-smittefaren har Vanløse Kirke's menighedsråd besluttet, at alle møder og arrangementer i Vanløse Kirkes Sognehus aflyses foreløbigt frem til og med den 10. maj 2020 (rettet 8. april 2020).

Det betyder at Babysalmesang, Konfirmand- og Minikonfirmandundervisning, Krudtugler & Kirkemus, Påskemeditation, FDF, Filmklub, De ni læsninger, Kirke Café, Menighedsrådsmøde og Salon Vanløse ikke vil blive afholdt de kommende uger.

Alle gudstjenester er ligeledes aflyst, indtil videre frem til og med den 10. maj 2020 (rettet 8. april 2020).

Det kommer desværre til at ramme en masse dejlige arrangementer. Men det er også aktiviteter, der samler mange mennesker og dermed øger smitterisikoen. Vi er nødt til at gøre en stærk fælles indsats for at beskytte de svageste i samfundet. 

Vanløse Kirke vil stadig udføre kirkelige handlinger, dvs. dåb, vielser og begravelser. Men det vil blive under andre former end normalt. Der vil som udgangspunkt ikke være offentlig adgang og antallet af deltagere vil blive tilpasset forholdene og må under alle omstændigheder ikke overstige 30 deltagere (rettet 26. marts 2020). 

Vi vil løbende holde jer opdateret her på hjemmesiden og på de sociale medier. 

Hvis I har nogle spørgsmål, er I velkomne til at skrive til kirkekontoret på vanloese.sogn@km.dk eller kontakte os pr. telefon 38 74 11 71. Kirkekontoret er lukket for personlige henvendelser. 

Kirkens præster vil fortsat være tilgængelige på mail og telefon for dig, som har brug for det.

Ophavsret: