Valentines i Vanløse med Kristin Korb Trio

Valentines i Vanløse med Kristin Korb Trio

Valentines i Vanløse med Kristin Korb Trio

Fredag 14. februar 2025, kl. 19:30 - 20:30
Vanløse Kirke, Ålekistevej 154, 2720 Vanløse
Gratis - ingen tilmelding

EN AFTEN MED GLÆDE, SWING OG HÅB

Trænger du - med eller uden partner - også til en romantisk booster her i de lange vintermåneder, så kom med, når vi lader foråret spire frem på kirkebænkene, når
vi sætter toner på kærligheden i selskab med:

Kristin Korb Trio

Kristin Korb er født i USA, hvor hun fik sin musikalske uddannelse først som klassisk bassist, siden som jazz-bassist og sanger. Hun er nu bosat i København.

Kristin Korb er elev af bas-legenden Ray Brown. Her udviklede hun sin egen stil, som er baseret på den store amerikanske sangbog, kaldet jazz standards. Her kan man finde de mest fantastiske melodier, som er egnede til improvisation, som det jo også handler om i jazz. Disse melodier skaber en feelgood-stemning hos både musikere og publikum. Her skal vi finde noget af denne aftens musikalske guld.

I de senere år er Kristin Korb også begyndt at inddrage pop-melodier i sit repertoire. Nyest er et projekt med Eurythmics-sange, bl.a. “Sweet dreams are made of this”. Disse sange har vist sig at tiltale publikum i høj grad, og Kristin Korbs orkestre finder masser af inspiration i dette materiale. Det er oftest Kristin selv, der arrangerer musikken. Sangene er der mange, som kender, selv om Annie Lennox og Dave Stewart havde deres største hits i årene før årtusindskiftet.
Så forvent super sofistikeret og elegant swingende basspil fra Kristin Korb. Samtidig vil du møde en vokalist med en smuk, krystallinsk sangstemme.

Med sig denne aften har hun sin trio, som også består af to af Skandinaviens allermest elegante og swingende musikere.

Den svenske pianist Magnus Hjorth har international klasse og regnes for en af de største pianister i sin generation.

På trommerne er det den danske trommeslager og komponist Karsten Bagge, en af de mest eftertragtede og anmelderroste kunstnere på den danske scene, der arbejder nationalt og internationalt.

Smil, glæde, harmoni, elegance, swing og kommunikation er, hvad der er i vente denne aften. I en tid med mange udfordringer har dette orkester sat sig selv den opgave at spille håbet og glæden frem i os alle.


Lineup:

Kristin Korb – bas og vokal
Magnus Hjorth – piano
Karsten Bagge – trommer


Arrangement info

Da arrangementet er gratis og er en del af Vinterjazz 2025 festivalen kan kirken hurtigt blive fyldt op, så kom gerne i god tid. 
Dørene åbnes kl. 19.00

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed